Køkken i træ
Skræddersyet snedkerkøkken i naturlige materialer
I et køkken i træ er træets struktur, varme og overflade en essentiel del af designet. Det er det, der bringer naturen med ind i køkkenet. Derudover skaber fronternes unikke design og grebene det udtryk, som passer til jeres personlige stil og boligens arkitektur og stemning.
Udtrykket kan være lyst og afdæmpet, mørkere og mere markant eller ligge et sted midt imellem. Det afhænger af træsorten og af samspillet mellem træet, lyset i rummet, bordplade og øvrige overflader.
Et godt trækøkken handler derfor ikke kun om at vælge træ. Det handler om den rette sammensætning, hvor materialer, finish, flow og detaljering er afstemt, så køkkenet både opleves smukt og fungerer i hverdagen.
Et trækøkken tænkt til boligen
Et køkken i træ skal ikke ses isoleret fra resten af hjemmet. Derfor tager et Arki Studio projekt udgangspunkt i det enkelte rum og i de materialer og linjer, der allerede præger boligen. Bordpladens møde med fronterne, grebets placering og overgangen mellem køkkenets elementer er alle en del af den samlede løsning.
Arki Studio arbejder først og fremmest med komplette snedkerløsninger. Her tænkes materialer, proportioner og detaljer sammen fra begyndelsen, så køkkenet får et udtryk, der er afstemt med boligen
Træsorter og materialer i samspil
Træsorten er med til at sætte tonen i køkkenet, men den står aldrig alene. Den skal ses sammen med lysindfaldet, de omkringliggende flader og de materialer, der møder træet i køkkenet.
Køkken i eg – den nordiske klassiker
Egetræ er det mest efterspurgte materiale til køkkener. Det har en tydelig struktur og en varm tone, der kan give køkkenet en tydelig identitet. Sammen med den rette bordplade, greb og detaljering kan eg indgå i både en lysere og en mørkere helhed.
- Eg med knaster for et varmt, rustikt udtryk
- Eg natur for et mere roligt, nordisk look
- Røget eg for dybe og mættede nuancer
Køkken i ask – lyst og luftigt
Ask giver et lyst, let udtryk og er oplagt, hvis du ønsker et skandinavisk, minimalistisk køkken. Vi tilbyder ask både med klar olie, med lak, eller malet i en af Arki Studios signaturfarver.
Køkken med flere træsorter
Vil du have et helt særligt udtryk, tilbyder vi udover eg også birk, palisander, elm, valnød og Oregon pine. Du kan vælge både lodret eller vandret finérretning. Dine fronter kan kombineres med enten indfræsede greb eller påmonterede greb, så dit køkken bliver helt unikt
Fronter i træ med massive kanter
Arki Studio laver fronter i finér med massive trækanter. Finéren bærer træets struktur hen over fronten, mens de massive kanter og greb sikrer en robust og holdbar afslutning på alle greb og alle kanter.
Greb, kanter og afslutninger
Greb er ikke en tilføjelse til et færdigt køkken. De er en del af køkkenets udtryk fra starten af planlægningen. Det samme gælder sidepaneler, afslutninger og overgange mellem fronter, bordplade og væg.
Kanter, greb og overgange tænkes sammen med bordplade og hårde hvidevarer, så alle detaljer afstemmes i det færdige køkken.
Snedkerkøkken på mål – kompromisløs kvalitet
Arki Studios bordplader i Silestone er fremstillet af 93 % naturlig kvarts
Et komplet snedkerkøkken fra Arki Studio kan tegnes til rummet med blandt andet højskabe, specialdybder, hjørneløsninger og integrerede hvidevarer. Fronter, sidebeklædninger, sokler og afstandsstykker tænkes sammen som en del af den samme løsning.
Indretningen kan også omfatte skuffer, beslag og indvendige løsninger, når det er relevant for den samlede køkkenplan.
Hvad koster et køkken i træ?
Vi tilpasser køkkenet til dig
Omfanget har med materialer, fronter, greb, bordplade, sidepaneler og særlige afslutninger alt sammen betydning for den samlede pris.
Ved en komplet snedkerløsning ser vi på køkkenet som en samlet opgave. Ved en opgradering af et eksisterende køkken tager vi udgangspunkt i de elementer, der skal fornyes, og i hvordan de kan indgå i en gennemført helhed. Et konkret tilbud kræver derfor altid en dialog om rummet, køkkenplanen og den ønskede retning.
Det lille køkken
Lille køkken i eg, 8 moduler + bordplade i træ
Det mellemstore køkken
Køkken i ask med køkkenø og natursten
Det store køkken
Fuldt snedkerkøkken i røget eg med specialdybder
Bordplader i træ som en del af helheden
Bordpladen er en central del af et køkken i træ, fordi den møder fronterne i både farve, flade og kant. Derfor skal bordpladens materiale, tykkelse og afslutning vurderes sammen med resten af køkkenet, ikke som et selvstændigt tilvalg til sidst.
Design et trækøkken med IKEA- eller HTH-moduler
En overskuelig vej til et mere personligt køkken
Har du allerede et IKEA- eller HTH-køkken, men ønsker et køkken med snedkerfinish, så kan vi hjælpe med at forny det med fronter i træ, greb og de detaljer, der skaber køkkenets samlede udtryk.
Vi tager udgangspunkt i de eksisterende elementer og den ønskede retning. Du kan nøjes med at forny udvalgte dele, eller lade materialer, greb, bordplade og afslutninger indgå i en mere samlet løsning.
FAQ
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål vi ofte modtager om køkkener i træ
Hvad betyder massive trækanter og greb for køkkenet?
Arki Studios fronter i træ er udført i finér med massive trækanter. Greb og de kanter, man berører, er i massivt træ. De indgår som en del af fronternes design og af køkkenets samlede materialeudtryk.
Hvordan vedligeholder man et køkken i træ?
Vedligeholdelsen afhænger af den konkrete løsning. Når materialer og overflader er fastlagt, vejleder Arki Studio om den rette pleje af køkkenet.
Kan man opgradere et eksisterende køkken til et køkken i træ uden at skifte alt?
Ja. Hvis de eksisterende skabe kan indgå i løsningen, kan fronter, sidepaneler, sokkel og greb fornyes, så køkkenet får et nyt udtryk uden nødvendigvis at blive bygget helt om. En afklaring starter med køkkenets mål og en plan for de elementer, der skal indgå.
Passer et køkken i træ fra Arki Studio til IKEA METOD og FAKTUM?
Ja. Arki Studio kan tilpasse fronter, greb og relaterede elementer til IKEAs modulsystemer, herunder METOD og FAKTUM. Vi kan også opgradere et eksisterende køkken eller bygge videre på elementer fra eksempelvis Svane, HTH, Kvik og andre mærker.
Vil du opleve materialer og træsorter i virkeligheden?
Book et uforpligtende designmøde i vores showroom på Frederiksberg – eller upload din tegning og få et tilbud.